Martin Luther King – historien om en drøm

“I have a dream that one day even the state of Mississippi, a state sweltering with the heat of injustice, sweltering with the heat of oppression, will be transformed into an oasis of freedom and justice.I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character. I have a dream today![1]

Det er svært ikke at forestille sig, hvordan den sorte lille mand med den store stemme, stod foran overfor 200.000 mennesker midt i borgerrettighedskampen, og holdte hans livs tale, som blev en af de mest berømte taler i ikke alene Amerika, men i resten af verden. Med ”I have a dream” leverede den karismatiske Martin Luther King Jr. med stor autoritet, patos, en dyb og gribende stemme en ualmindelig tankevækkende og inspirerende tale. Den var en kombination af bevæget prædiken og klassisk politisk retorik, hvilket viste sig ved brugen af både bibelske samt politikhistoriske referencer, til bl.a. den amerikanske forfatning, Lincolm og den amerikanske drøm.

”Historien om en drøm” er en biografi om Martin Luther King skrevet af Godfrey Hodgson. Den beskæftiger sig ikke i en særlig grad med selve talen, men derimod Kings’ person, baggrund og er en fortælling om borgerrettighedshistorien koblet sammen med Kings livsforløb, som giver et indblik i hvem præsten, borgerrettighedsforkæmperen og krigsmodstanderen Martin Luther King var. Denne artikel bygger på biografien.

Præsten Mike[2] King var søn af en yderst vellønnet præst fra Atlanta, og var en del af den sorte middelklasse. Den unge Martin Luther King var ikke særlig flittig i skolen og havde det svært med farens strikse, disciplinere opdragelse. Han var en følsom ung dreng. Da hans højt elskede bedstemor døde, så forsøgte en rådvild og knust 6-årig King at tage sit eget liv ved at springe ud fra første sal. Heldigvis slap han med et par skrammer, og det tyder på at King ikke havde en hel nem barndom. Både Kings far, farfar og oldefar var præster, så der lå en forventning om at King forsatte i samme erhverv. Den afroamerikanske kirke i USA havde en lang tradition for gribende prædikener og sjælfulde gospelsange med en levende religiøs kultur, hvor kirken interesserede sig både for sognebørnenes verdslige og gejstlige velbefindende. I en periode overvejede han seriøst at blive lærer, men han var draget af sin far og bedste fars kald – at prædike for verdenen. Selv siger King om sit præstekald: ” Mit Præstekald var ikke udtryk for noget mirakuløst eller overnaturligt, tværtimod. Det var en indre trang, der afkrævede mig at tjene Gud og menneskeheden”. Kings kald synes ikke at være super religiøst, men snarere resultat af social arv og så en indre lyst til at udbrede evangeliets sociale budskab og dermed muliggøre social fremgang for de mindre privilegerede i samfundet. Om biblen udtalte han eksempelvis at ”bag bogens sagn og myter gemte sig mange dybsindige sandheder”, og noget tyder på at troen på frelse, gav King troet på håbet om forandring, hvor håbet var den dynamo som skulle virkeliggøre frelsen - forandringen. Det var på præsteseminaret, at han lærte at prædike, og lærte retoriske tricks som senere skulle komme ham til gode, som bl.a. ”Trappegudstjenesten”, hvor prædikanten gradvis skulle højne sin argumentation, for så til sidst nå frem til højdepunktet – den konklusion, som skulle overbevise tilhængerne. King viste som studerende en intellektuelt nysgerrighed, men han blev ofte beskyldt for at plagiere andres opgaver, og anklaget for videnskabelig uredelighed. Han var en usandsynlig forfængelig mand som havde en vis kvindetække, og måske var det hans sproglige begavelse, der kom ham til gode, som eksempelvis når han komplimenterede kvinder. Hans forkærlighed for kvinder førte til flere adskillige erotiske eventyr, og disse udskejelser skulle senere gå hen og give bagslag. Men det er nu som borgerrettighedskæmper og ikke som præst(eller Don Juan) at Martin Luther King Jr. satte sit aftryk i verdenshistorien. Borgerrettighedsbevægelsen King oplevede allerede som en pur ung dreng forskelsbehandling og raceadskillelse. Martin Luther King havde en hvid dreng som ven, fra han var tre til seks år, da de skulle begynde i skole, blev de adskilt, naturligvis. Senere viser det sig også vennens far havde forbudt ham at lege med hans ”negerven”. Det var dog mange år senere at Martin Luther King skulle blive engageret i borgerrettighedskampen. I 1955 holdt den unge Martin Luther King en tale ved Rose Parks arrestation. Den 43-årige sygeplejerskes store forbrydelse var, at hun havde nægtet at give sin plads til en hvid dame. De hvide pladser var fyldt op, og chaufføren bad Rosa Parks op at flytte sig, og hun nægtede og blev arresteret. To dage senere holdte den unge Martin Luther King tale ved en demonstration imod tilbageholdelse af Rosa Parks, og det medførte at han blev en central aktør i boykotten af busserne i Montgomery, som varede et år og indlede kampen for borgerrettigheder og lighed for sorte i Syden. Bogens forfatter gør dog opmærksom på, at det ikke var første gang, at sorte nægtede at give deres plads for hvide, og at det ikke var helt tilfældigt at Rosa Par’s netop blev den dominerende kvinde, som satte spørgsmålstegn ved raceopdelingspolitikken. Parks havde i 1944 nægtet at sidde på de ”sorte pladser” og hun blev smidt ud af bussen. Hun havde i øvrigt selv arbejdet som sekretær for en lokal afdeling af NAACP(National Association for the Advancement of Colored people) og semi-velkendt og et politisk engageret medlem for en lille gruppe af ledere for sorte i Montgomery, og de havde længe udset en lejlighed for at udfore raceadskillelsen juridiske grundlag, hvilket nu blev aktualiseret efter Rosa Parks boykot.

Martin Luther King var i begyndelsen af borgerrettighedskampen ikke nogen kender af Ghandi, civil ulydighed og ikke-vold som politisk aktionsform. Det var to pacifister fra New York, der fik ham til at indse, at Ghandis ikke-voldelige metoder var anvendelig i den situation som de sorte amerikanere befandt sig i i midten af 50’erne, så han i en radio-tale konkluderede om den ikke-voldelige modstand, ”det mest potente våben, som undertrykte mennesker, der kæmper for retfærdighed og menneskeværd, er i besiddelse af”. Om mordet på Ghandi har han sagt: ”Verden bryder sig ikke om folk som Ghandi, det er da besynderligt ikke sandt? De bryder sig ikke om mennesker som Jesus. De bryder sig ikke om mennesker som Abraham Lincolm. De slår dem ihjel”. Biografien giver et detaljeret indblik og overblik om borgerrettighedskampen og King’s rolle i denne, og afslører bl.a. Kennydy brødrenes tøvende støtte til bevægelsen. Hvor Martin Luther King, i dag er mest kendt for at italesætte afroamerikernes sag, så var han i øvrigt en engageret krigsmodstander. Krigsmodstanderen Martin Luther King Jr. var ikke altid populær hos de amerikanske præsidenter, og hvis der var noget som, fik den daværende præsident Lyndon B. Johnson i det røde felt var det Kings involvering i modstanden mod Vietnam-krigen. King var af den holdning, at krigen i Vietnam tjente ikke nogen formål og var udsigtsløs. Den vækkede en følelsesmæssig forargelse i ham, som han udtrykte i ”Riverside talen”, hvor han gjorde med tavshedens forræderi. Han sagde bl.a: ”Du skal ikke lade nogen bilde dig ind at Gud udvalgte sig USA, som sin guddommelige, messianske kraft, der kunne fungere som politibetjent for hele verden.” Gud har sin egen måde at dømme nationerne på, og jeg synes at kunne høre Gud sige til USA. Du er for arrogant”. Talen viste for alvor, at King ikke var bange for at kritisere USA og statsoverhovedet, selvom selvsamme Johnson havde været med til at skaffe de sorte lige rettigheder i USA. Samtidig var det et tegn på, at Martin Luther King Jr. engagerede i verdenspolitiske kontroversielle emner, som Vietnamkrigen, på trods massiv modstand fra de politiske kredse. Hvad kan vi bruge MLK’ Jnr. ideer til I dag? Når Martin Luther King bliver husket i dag, så er det fordi, at han var i fronten for en borgerrettighedskamp, som med ikke-voldelige metoder, civil ulydighed og vedvarende demonstrationer muliggjorde lige rettigheder for sorte amerikanere. Trods modstand fra konservative politikere i Syden, republikanere såvel som demokrater, politivold og attentater fra Ku Klux Klan, så forsatte de modige borgerrettighedsforkæmpere at kæmpe for deres sag, selvom de i værste fald kunne risikere deres liv. I en tid, hvor man oplever store folkelige ikke-voldelige protester i Mellemøsten, så kommer jeg da til at tænke på, hvad Martin Luther King Jnr. mon ville have sagt? En omskrivning af ”I have a dream” talen vil eksempelvis lyde således: ”I have a dream that one day even Middle East a region sweltering with the heat of injustice, sweltering with the heat of oppression, will be transformed into an oasis of freedom, equality and justice”. [1] http://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm [2] Oprindelige hed faderen og sønnen begge Michael King, men efter Mike Kings Sr’s besøg i Tyskland, hvor der blev afholdt baptisternes verdenskongres, ændrede han sit navn fra Michael King til Martin Luther King, og den 5-årige King fik samtidig ændret navn og hed nu – Martin Luther King Jnr.