Selvmord i Japan

Et af de dystre og tragiske følger af coronakrisen er stigningen i antallet af selvmord i Japan. Især i krisetider viser det sig, at depressioner er udbredt og at antallet af selvmord stiger. Selvmordsraten i Japan er 18.5 % pr. 100.000 indbygger, hvor den i Danmark er 12.8 % pr. indbygger. Det fremgår i ”HjerneMadsen i Japan: Selvmord”, at Japan er et mere skambaseret samfund, i modsætning til Danmark, som er mere skyldbaseret. I Danmark vil mange være vrede på personen, som har begået selvmord. I Japan vil selvmordet i sig selv ikke været forkert eller skyldspådragende. Japan er et mere gruppebaseret samfund. Når individet foretager en handling, som gruppen vil finde forkert. Så vil reaktionen være vrede og i værste fald udstødelse fra fællesskabet, hvilket vil medføre skam og vanære. Selvom Japan er et moderne og højtudviklet land, så er Japan et kollektivistisk samfund, hvor ære/skam begreber ikke er uden betydning. Historisk set, så er selvmord ikke uvant for japanere, hvor begreber som seppuku og kamikaze har betydning for japanernes syn på selvmord. Samuraierne udførte seppuku/harakiri, som er et rituelt selvmord, hvor krigerne skar maven over på sig selv. Seppuku blev udført for at undgå skam, hvis samuraierne eksempelvis endte som krigsfanger hos fjenden. Vanærede krigere kunne desuden få lov til at begå seppuku frem for at blive henrettet. Ideen bag seppuku er at genoprette krigerens ære. Under anden verdenskrig anvendte Japan kamikaze-piloter i krigen mod USA. Disse militære selvmordsaktioner påførte modstanderne stor skade. Disse selvopofrende krigshandlinger blev betragtet som ærefulde, idet selvmordspiloterne gav deres liv for nationen og kejseren. Traditionelle værdier fra samurai-tiden, som ære, loyalitet og skam spiller desuden ind, idet det vil være skamfuldt at blive taget til fange og døden var at foretrække frem for fængsel og nederlag.

I Japan har man indsat blå LED lyd ved togstationer for at forebygge at japanere springer ud foran tog, idet forsøg viste, at blåt lys havde forebygget selvmordsforsøg med 84 %! Selvmordene i Japan tyder på at være det, som sociologen Emile Durkheim betegner som altruistiske selvmord. De er udbredt i kollektivistiske samfund, hvor fællesskabet er vigtigere end individet. Gruppens krav og forventninger er i centrum frem for individets ønsker og behov. Seppuku/harakiri og kamikaze er varianter af det altruistiske selvmord, hvor man i det ene tilfælde ofre sig selv pga. vanære og i det andet tilfælde ofre sig selv for et større fællesskab. Begge slags selvmord er eksempler på, at gruppens ære sættes over individets værdi.

Begreberne uchi(hjemme) og soto(ude) har vital betydning for japanerne. I det offentlige rum så viser japanerne ikke de store følelser, opretholder facaden og en ekstrem grad af selvkontrol, men hjemme er det socialt acceptabelt at græde og være trist til mode. I ”HjerneMadsen i Japan :Selvmord”, så nævnes et ekstremt tilfælde, hvor en chef skriger og hopper ud af vinduet, fordi at hans virksomhed havde økonomiske problemer og han havde været nødt til at afskedige medarbejderne. Følelsen af skam over, at have bragt kollegaerne i en dårligere situation har været så utålelig, at selvmordet var sidste udvej og i dødsøjeblikket skriges og råbes smerterne ud. Følelser som først blev set i offentligheden før det tragiske moment.

Japanerne vender aggressionerne mod sig selv fremfor andre. De vil hellere skade sig selv end andre. Borgerne udviser enorm hensyntagen til hinanden, hvilket umiddelbart er en positiv tanke. Men bagsiden er, at japanerne nødig vil belemre andre med deres problemer. De er ikke gode til at tale om følelser, når de er deprimerede, hvilket er en dybt problematisk måde at håndtere psykisk sårbarhed på.

I det konventionelle japanske samfund bør man helst ikke skille sig ud. Det kan være skamfyldt for en japaner at miste sit job og ikke kunne forsørge sig selv. Præmoderne ære og skam begreber medvirker til, at deprimerede og økonomisk pressede japanere vælger selvmord i det moderne Japan. I de nye selvmordstilfælde, så viser det sig, at der er en stigning i antallet af kvinder, der begår selvmord. Flere kvinder føler sig ensomme og mange har mistet job eller haft stor fald i indkomst, idet coronakrisen har gået hårdt ud over detailhandlen, rejse og restaurationsbranchen, hvor kvinder i stor grad er beskæftiget. Størstedelen af japanere begår selvmords begår selvmord på grund af helbredsproblemer, som både kan være fysiske og psykiske sygdomme. Andre årsager til selvmord er økonomiske vanskeligheder, arbejdsrelateret problemer eller problemer i hjemmet. Stigningen af selvmordsforsøg under coronapandemien kan være et tegn på, at en mental sundhedskrise er en følgevirkning, hvilket er et advarsel til alle andre lande , om at det er vigtigt, at sundhedssystemet tager psykiske sygdomme alvorligt. Pandemi eller ej. Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, så snak med nogen. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, du har, og du kan gøre det anonymt. Du kan kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70201201 alle dage fra kl.11-04, ligesom du har mulighed for at chatte med Livslinjen. Her er en liste over steder, hvor du kan få hjælp.