Kadal

Mani Ratnam’s film skaber automatisk store forventninger og forhåbninger, idet den prisvindende indisk-tamilske instruktør trods alt har givet tamilerne filmklassikere som Nayagan, Anjali, Uyirae og Iruvar, som i øvrigt er blandt de mest undervurderede film i Kollywood. Mani Ratman har en unik evne til at lave film, der appellerer til et bredt publikum, samtidig med at værkerne har haft noget på hjerte – et dybere budskab og den overhypede film Kadal synes at forsætte i det spor.

Filmens handling starter overaskende på et præsteseminarium, hvor den religiøse og gudsfrygtige Sam(Arvind Swamy) Fernando støder på den kække, populære, livsnyder Berman(Arjun). Det viser sig at den flirtende og pigeglade Berman er er mere end begejstret for køkkenpigen og de ender med at dyrke voksengymnastik i høet. Dette opdager Sam og han sladrer til ledelsen på seminariet, som bortviser Berman, hvis sidste ord er han nok skal få hævn over Sam. Efter Sam er blevet færdiguddannet som præst, bliver han udsendt til en fiskerlandsby, hvor kirken er en forfalden bygning, som trænger til en kærlig hånd. Landsbyens beboere modtager præsten med skepsis i starten og det er kun byens fulderik, som giver Sam en varm velkomst. Imens Sam renoverer kirken møder han den iltre, nervøse og mistroiske dreng Thomas(Gautham Karthik). Thomas er fiskerlandbyens paria. Foragtet fordi faren er ukendt og da moren dør, mens Thomas stadig er ung, vokser han op langs havet, hvor han hutler og hustler sig gennem tilværelsen. Det er først da han møder præsten Sam at han kommer på rette spor, og i mødet med Sam får han en positiv rollemodel, en faderfigur og bliver samtidig introduceret for den kristne tro. Thomas forlader sin kriminelle løbebane for en stund og er så småt ved falde til ro.

Den unge Thomas kommer dog på andre tanker da han møde den underskønne Beatrice. Han falder for hendes barnagtige naivitet, charme og uskyld og han ender med at agere fødselshjælper for Beatrice. Det viser senere, at Beatrice er en skrøbelig pige, og hun bag sin uskyldige og uskyldsrene ydre gemmer en mørk hemmelighed. Og for at gøre ondt værre dukker den dæmoniske Berman op i landsbyen og står bag et komplot, hvis hensigt er at stille Sam i et dårligt lys og for at overtrumfe ham, får han endda lokket Thomas med i hans lokale og indflydelsesrige bande.

Kadal omhandler det klassiske tema – kampen mellem det gode og onde. Sam repræsenterer det gode og han udøver gode gerninger i kristent forstand for at frelse mennesker. Han tror på det gode i mennesket og får ham er kristen næstekærlighed at tage sig af de fattige, de udstødte og skabe bedre vilkår for fiskerlandsbyens udsatte borgere. Sam er ikke kun en præst inden for kirkens rum, men også udenfor kirken, hvor hanhjælper forældreløse børn som Thomas. Berman repræsenterer menneskets dæmoniske of dyriske sider – egoisme, lyst, vrede og had, og han appellerer til menneskets dårlige sider. Bermans mission er at vise at alle i sidste under vil bukke under for ondskaben, og at ingen er helgener, heller ikke Sam og han gør alt, hvad han kan for at presse Sam til at opgive sin højtbesungne moralske ideer om godhed. Berman gør en dyd af være en synder og er nærmest personificeringen af satan, som han ofte hylder.

Spørgsmålet i Kadal er så: Hvad vil i sidste ende sejre - det gode eller det onde? Vil det lykkedes Berman at forvandle både Thomas og Sam til en følelseskold og diabolsk monster som sig selv? Og hvem er den mystiske Beatrice egentlig?

Den djævelsk velspillende Arjun stjæler showet, men Gautham Karthiks filmdebut er heller ikke helt så ringe. Hans portræt af den splittede Thomas, som på den ene side forsøger lægge sin kriminelle fortid bag sig, men på den anden side bliver fristet af fiskerlandbyens hårde drenge, er ganske udmærket af en nybegynder, og når han skriger sin smerte ud, brænder han igennem på filmlærredet og TV-skærmen. Gautham Karthik har stor potentiale. Den blot 15-årige Thulasi Nair spiller overraskende godt som den mystiske Beatrice og er bestemt også værd at holde godt øje med i fremtiden. Arvind Swamys tilbagevenden til Kollywood efter 12 år er desuden bemærkelsesværdig, og han har bestemt ikke glemt sin evne til at leve sig ind i karakterer, og hans tolkning af karakteren Sam er formidabelt, men han har ikke Arjuns karisma og tilstedeværelse på lærredet.

Alt i alt er Kadal en bevægende, tankevækkende og underholdende film. Der er ikke passager i filmen, hvor man gaber eller tænker – ”Hvornår er den færdig?” Mani Ratnam formår i at opstille en række moralske dilemmaer og sætter kristne moralbegreber under debat, samtidig med han fortæller historien om Sam og Thomas forfald.

Anmeldelsen er forfattet i 2013.