Tamil Tigress

Niromi De Zoyza(dæknavn) var blot en teenage-pige, da hun valgte at melde sig som soldat for de Tamilske Tigre. Men hvad fik en velbegavet kristen middelklasse pige fra de højere kastelag til at vælge et liv som guerilla soldat velvidende, at hun om nødvendigt var nødt til at give sit liv for en højere sags tjeneste? Det er det spørgsmål som den semibiografiske roman ”Tamil Tigress” af Niromi de Soyza forsøger at besvare.

Niromi De Zoyza voksede op i en kultur, hvor man som barn og teenager ikke skulle stille kritiske spørgsmål overfor for forældrene – og slet ikke som en kvinde. Moderen siger bl.a. ”Speaking up would not achieve anything than a bad name”. En kvinde burde eksempelvis ikke skabe sig offentligt, da hun vil vanære sig familie og give sig selv og slægten et dårligt ry. Niromi drømte om at blive korrespondent, men faderen mente ikke, at det var et passende job for en kvinde. Hvis man var kvindelig journalist burde man kun beskæftige sig med madlavning eller mode! Forældrene så hellere at hun blev læge. På Sri Lanka er læge et yderst prestigefyldt erhverv og Niromi’s tanter og onkler i Stor Britannien og Australien var læger. Men Niromi havde andre planer med sit liv. Hun vil være guerillasoldat hos de Tamilske Tigre. Borgerkrigen var brudt ud på Sri Lanka og mange unge tamilere tilsluttede sig forskellige paramilitære grupper, som kæmpede for tamilsk selvstændighed. De Tamilske Tigre(LTTE) var allerede dengang populære, men de havde flere konkurrenter. Niromi var dog primært fascineret af Tigrene, men da hun viste interesse blev hun afvist, idet LTTE på daværende tidspunkt ikke tillod kvinder at være en del af hæren. LTTE’s politiske konkurrenter EPRLF[i] gav dog kvinder mulighed for at blive soldat i deres paramilitære gruppe. Niromi var stærkt indigneret over den srilankanske regerings bombninger i Jaffna-halvøen og var overbevist om, at de tamilske tigre var tamilernes eneste redningsmænd og at de beskyttede tamilerne: ”I decided that I did not want to live in fear any longer. Being helpless and vulnerable was the worst feeling of all. The only way to take control of the situation was to fight this government. I would rather be brave, even if it meant living only one day”. På Jaffna-halvøen var der et klart overtal af etniske tamilere og derfor var denne del af Sri Lanka dybt præget af traditionelle tamilske værdier. Jaffna-halvøen var i 80’erne et patriakalsk og mandsdominerende samfund, hvor især manden havde særlige privilegier. Det var lettere for en mand at vælge en væbnet modstandskamp: ”It seemed unfair that men in our society had all the advantages and far less accountability, especially if they were Hindu. In general, they did whatever they please; no one expected them to do housework or behave in certain way that pleased everyone, they were free to go out any time of the day(curfew permitting), demand respect and dowry from woman at marriage even if they were good for nothing””. Niromi observerede at flere og flere mænd tilsluttede sig bevægelser som, LTTE, TELO[ii], PLOTE[iii], EPRLF og EROS og nu længtes hun selv efter at gøre en forskel. En politisk militant ild var tændt i Niromis sjæl og efter efter en række prøvelser, så lykkedes det omsider for Niromi at blive en del af en gruppe studerende, som var LTTE-sympatisører, som drøftede ideen om inddrage kvinder i væbnet kamp. Da muligheden for at blive kvindelig soldat hos Tigrene opstod, så skrev Niromi en afskedsbrev til moderen og forklarede, at hun nu ikke længere var hendes barn – men barn af folket og nationen. Ved at blive LTTE-soldat gjorde Niromi opgør med det mandsdominerede tamilske samfund og de forventninger, der på daværende tidspunkt var til tamilske kvinder. I det traditionelle tamilske samfund skulle kvinderne være underdanige og underkaste sig mandens behov og lyster. Men ved at blive kvindelig soldat, så var Niromi af den overbevisning, at hun ville gøre sig fri af patriarkatets lænker . Niromis poesibøger blev erstattet af våbenmanualer og hun var nu klar til droppe ægteskabet og sværge troskab overfor en mand, for i stedet sværge troskab overfor De Tamilske Tigre. En potentiel thali blev erstattet af en potent cyanid kapsel. ”Tamil Tigress” er en bog, som giver unikt indblik i en verden, som normalt er lukket overfor offentligheden. Niromi giver et skarpt, humoristisk og kritisk indblik i ”De tamilske tigres” lukkede verden, som når den såkaldte kvindefrigørelse i LTTE sættes under et kritisk lup. Bevægelsen kritiseres for at være udemokratisk og for hårdfør overfor dissidenter, så det ikke ufarligt at forlade LTTE og tilmed omtale bevægelsen negativt. Bogens svaghed er, at det er svært det er vanskeligt at vurdere troværdigheden i Niromis fortælling. Overdramatiserer hun? Og hvordan lykkedes det at forlade bevægelsen uden, at det fik store konsekvenser? Bogen rejser til tiden flere spørgsmål end den svarer og det er klart dens svaghed. En anden svaghed ved er, at der fokuseres meget på køn, at man glemmer Niromis unge alder og at hun er en børnesoldat, hvilket står fremgår af forsiden, men ikke af indholdet. Men alt i alt er det anbefalelsesværdig læsning til de som interesserer sig for den srilankanske borgerkrig og emner som social kontrol , køn, frigørelse, tradition, modernitet, identitet og konflikt. [i]Eelam Peoples Revolutionary Liberation Front. [ii] Tamil Eelam Liberation Organization [iii] Peoples Liberation Organisation of Tamil Eelam